START

Om os

Nyheder

Kalender


 

 

 

 

Afdelinger

Kontakt

Aktiviteter

LINKS

Sommerfesten, dagsrapport torsdag

 

 


Aktuelt »


 

Torsdag 26. juli 2007

 

Allerede kl. 16.30 begyndte folk at finde sig de helt rigtige plader til bankospillet kl. 18.00. Og der blev købt diverse småspil, så alt var klar til at lytte til Børges tydelige opråb af tal mellem 1 og 90 (gamle Ole!)

 

 

211 personer deltog - næsten det samme antal som sidste år – så det var meget tilfredstillende. Teltet var så godt som fyldt og det var bordene også med de mange spil. I pausen serverede VIF gratis kaffe og småkager.

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

18.30 startede mini-fodbold-turneringen , der deltog hold fra Auning, Allingåbro, Nørager og Vivild. Næsten på samme tidspunkt startede regnen, bankospillerne sad lunt og godt i teltet, men for alle tilskuerne til fodboldkampene, alle børnene på pladsen, der hoppede i hoppeborge eller kørte i karrusel, var det ikke så sjovt.

Der blev i hast stillet nogle pavillioner op for at bøde på det værste, men sommerfest er nu bedst i tørvejr og solskin.


Her er resultaterne fra kampene:

Auning – Allingåbro: Auning vandt 1-0

Vivild – Nørager: uafgjort 0-0 derefter straffespark som Vivild vandt 4 – 3, det var Dennis, Thomas, Jesper og Martin scorede for Vivild

Kampen om 3. – 4. pladsen: Allingåbro – Nørager: Allingåbro vandt 1-0

Finalen: Vivild – Auning: Vivild vandt 1-0, målet blev scoret af Dennis Holdgaard.

1. pladsen : Vivild

2. pladsen: Auning

3. pladsen Allingåbro

4. pladsen: Nørager

Supergodt at Vivild vandt. Tillykke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så til en nyhed på pladsen:

Nu kan man også spise andet end pølser / brød og bøfsandwich på det gamle stadion i Vivild, når der er sommerfest. Under en af pavillionerne er der indrettet salatbar, og der kan bl.a. købes kyllingesandwich og VIF-kebab. Et rigtig godt initiativ og Anni kunne fortælle, at salget var gået strygende. De måtte hele tiden smøre nye sandwich og fylde op i de mange salatbøtter i køleren.

Så det kan absolut anbefales at stille sulten der for at variere lidt eller måske for at spise lidt sundere.

Også børnene er der tænkt på sundhedsmæssigt. I børneteltet er der hele tiden gratis frugtstykker at tage af og Gitte fortalte, at mange børn havde været omkring og spist frugt, så der måtte konstant fyldes op.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21. 30 gik Peter Vildmand på scenen og slog med det samme tonen an til en festlig torsdag aften i teltet. Med de populære syng-med Kim Larsen kopi-numre var der god stemming og mange sang med. Især det til lejligheden selvbestaltede ”Vivild pigekor” leverede et flot kompagnement til Peter Vildmands ørehængere.

Efter dans og ekstranumre og masser af skummende fadøl - almindelig eller classic (nyhed!) - sluttede en dejlig aften.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

• vivild-if.dk© 2005-2007 • Langhøj Idrætscenter, Langgade 65, Vivild, tlf. 86 48 67 80 • webmaster@vivild-if.dk •

 

Vivild Idrætsforening