• GU's Facebook side
  • Intranettet Viggo

Formandsberetningen

Kære medlemmer

2020 har godt nok været et mærkeligt år – det tror jeg vi alle er med på. Da vi afholdt forsinket generalforsamling sidste år, tror jeg ingen af os troede vi skulle komme til at gøre det samme igen i år. Men her står vi igen i juni måned – tre måneder senere end vedtægterne tilskriver. Denne gang tror jeg dog på, at det er sidste gang og jeg tænker også at vi trænger til at se og tænke fremad.

For selvom vi nu åbner op og selvom jeg har en forventning om, at vi kan starte op som vi plejer efter sommerferien, så tror jeg desværre at Corona har sat nogle skår i foreningslivet. Jeg ved at mange medlemmer og frivillige har savnet at dyrke sport sammen, men for nogle har lockdown også betydet en kærkommen pause fra en masse aktivitet og mange har også nydt at have tid sammen med den nærmeste familie. Vi står derfor over for en stor opgave med at få gang i alle aktiviteterne igen – både ift. medlemmer men også ift. at få gang i alle de frivillige igen.

Jeg vil nødig stå her som en pessimistisk formand med sort syn, men jeg ser alligevel med en hvis bekymring på faldende antal frivillige – både på trænersiden og i bestyrelsesarbejdet. Da jeg trådte ind i hovedbestyrelsen for næsten 10 år siden var vi 5 i hovedbestyrelsen og en formand og kasserer i hver af de dengang 7 aktivitetsudvalg.   Nu er vi tre i hovedbestyrelsen og fem formænd og tre afdelingskasserer – og faktisk besidder jeg selv to at posterne. Dengang jeg trådte ind i hovedbestyrelsen var ideen, at hovedbestyrelsen skulle være større, så afdelingsbestyrelserne kunne hellige deres arbejde til driften af afdelingsaktiviteterne og ikke behøvede at deltage i samme grad i hovedbestyrelsesarbejdet. Det tror jeg bestemt man har nydt ude i afdelingerne, men der er også nogle ulemper ved den model. Som det fremgår af regnskabet har vi fx i år kunnet mærke konsekvensen af kommunens nedskæring på støtten til drift af egne bygninger. Det betyder bl.a. at vi i VIF får 40-50.000 kr mindre i støtte, end vi gjorde tidligere. De penge skal jo findes et sted, men det er ikke noget vi kan eller vil gøre alene i hovedbestyrelsen. Det er en fælles beslutning, som skal tages på tværs af hele foreningen. Det samme gælder jo også når vi skal fordele penge, som fx de penge vi har fået fra Ecooking projektet.

Både fordi vi pt er en meget lille hovedbestyrelse, men også fordi vi kan mærke, at der er behov for et større samarbejde på tværs, så vil vi fremadrettet involvere afdelingsbestyrelserne langt mere. Vi skal finde en model, hvor vi både kan være beslutningsdygtige og handlekraftige, men uden at opbruge al den energi, der skal bruges på aktiviteter ude hos medlemmerne. Det kan godt virke svært, når vi ikke er så mange, men jeg tror også på, at vi kan give hinanden energi – og jeg må bare sige at jeg kun oplever god stemning og stor respekt imellem alle formænd – hvad enten vi skal fordele penge vi har tjent hos Ecooking eller vi skal finde penge, som vi ikke længere får af kommunen, så foregår det i en godt tone. Det er jeg virkelig glad for.

Men vi skal selvfølgelig også forsøge at få flere ind i bestyrelsesarbejdet. Der er allerede hundredvis af frivillige i denne by, der hjælper til med stort og småt og jeg er stor fortaler for FRIVILLIGT arbejde – altså det skal være noget man gør af egen fri vilje – aldrig under tvang eller hvis det tager mere energi end det giver. 

Jeg arbejder i et forskningsinstitut, der hedder VIVE og nogle af mine kollegaer, har lige gennemført en stor spørgeskemaanalyse, der kortlægger det frivillige Danmark. De fastslår at det frivillige arbejde i Danmark har det helt fint. Der er 40 % af danskerne, der inden for det seneste år har arbejdet frivillig – og 12 % har været frivillig indenfor idrætsområdet. Det er det samme niveau som i 2004, så det er ikke fordi folk generelt er blevet mindre tilbøjelige til at hjælpe til. Mine kollegaer fandt dog også tegn på, at den enkelte frivillige hjælper færre timer om måneden og i højere grad hjælper i mere uformelle sammenhænge. Så det kunne tyde på, at der er en tendens til, at de frivillige er mere tilbageholdne med at tage ansvar for større opgaver. Jeg synes jo det er ærgerligt, fordi det behøver ikke være så farligt. Jeg forstår godt den holdning, at hvis man først går ind i et arbejde, så skal man også gøre det 100 %, men det er der ikke mange der kan – jeg selv inklusiv. Og sådan arbejder vi også i hovedbestyrelsen – og jeg tror også ude i afdelingsbestyrelserne - vi gør det bedste vi kan, med den tid vi har – det er langt fra perfekt og vi har altid mange flere ambitioner end det vi får gennemført, men vi er her!

Og hvis jeg skal nævne nogle af de ambitioner vi har for det kommende år, så lad mig nævne et par stykker:

  • vi skal have gang i en dialog med kommunen om driftsstøtte. Vi har allerede aftalt møde med forvaltningen, men vi har også planer om at snakke med politikerne om mulighederne for at drive forening fra egne lokaler.
  • Vi skal også se på udgiftsbesparelser og søge om penge til energirenovation
  • Vi skal have lavet en ny hjemmeside, da vores nuværende udbyder lukker for drift af hjemmeside ved udgangen af året.
  • Vi har også ambitioner om at lave en anderledes generalforsamling, hvor vi kombinerer det formelle med nogle aktiviteter for medlemmer og deres familie.
  • Og allerede inden sommerferien forventer vi at lancere en fælles virtuel gåtur. Vi har nemlig indkøbt adgang til en app for alle Vivilds borgere, hvor hver person kan opmåle ruter og måle hvor langt han/hun går/løber. Men den app kan også en anden ting – vi vil oprette en fællesprofil, og så er vores mål at vi i fællesskab hen over sommeren skal gå hele vejen til Paris – på den måde kan vi også varme op til den store lokaldyst den 1. september, hvor vi skal kæmpe mod Nørager og Allingåbro om at gå/løbe/cykle længst på to timer. En dyst vi for alt i verden ikke må tabe…

Og så har jeg selv en personlig ambition om at blive bedre til at spørge folk om hjælp. For en af de fund mine kollegaer også gjorde, da de spurgte danskerne om frivilligt arbejde, var at en tredjedel faktisk aldrig har udført frivilligt arbejde og blandt dem var der 20%, der begrundede det med, at de aldrig er blevet spurgt. Og det er jo dem, vi gerne vil have fat på. Jeg har lavet lidt hovedregning og fundet ud af, at det svarer til, at der sidder 50 Vivildborgere, som aldrig har lavet frivillig arbejde, simpelthen fordi de ikke er blevet spurgt. Det er jo dem vi skal have fundet og spurgt – det håber jeg, I alle vil hjælpe med.   

Lad mig lige slutte af med at takke Thomas Bak for mange års deltagelse i hovedbestyrelsesarbejdet. Lige nu er tiden knap for Thomas, der både studerer og arbejder, så det har min fulde forståelse, at han har valgt ikke at genopstille. Men han er jo ung, så jeg er sikker på vi kan få ham med på vognen igen på et senere tidspunkt. 

Med ønske om en smuk sommer til alle

Iben Bolvig, formand